Brugerbetingelser for XHALE

XHALE er udviklet af og vedligeholdes i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

Beskeder fra XHALE

Hvis du melder dig til XHALE via websiden XHALE.DK, vil du få dine støttebeskeder fra programmet via sms. Det er gratis at modtage sms fra Xhale.dk. Når du tilmelder dig rygestopprogrammet på Xhale.dk, vil du straks modtage en sms med et link, hvorfra du også kan afmelde dig programmet igen. Denne sms udsendes for at undgå, at sms havner hos folk, der ikke ønsker disse beskeder på deres telefon. 

Hvis du har installeret XHALE-app’en, vil du modtage dine beskeder som push-beskeder på telefonen.

Framelding af beskeder fra XHALE

Du kan altid afmelde dig XHALE via ”Indstillinger” på Xhale.dk eller igennem XHALE-app’en.  Når du er frameldt, vil du ikke modtage flere sms- eller push-beskeder fra programmet. Hvis du ønsker at være tilmeldt programmet uden at modtage støttebeskeder, kan du vælge det under ”Indstillinger” i programmet.

Personlige data
Når du tilmelder dig XHALE opbevarer vi følgende data:

  • Kontaktinformationer (navn, telefonnummer, e-mail, Kommune)
  • Personoplysninger (køn, alder, uddannelsesniveau)
  • Oplysninger om cigaretforbrug (antal cigaretter røget pr. dag, rygestopdato – samt hvilken pris du betaler for cigaretter)
  • Brugernavn
  • Informationer om hvordan du bruger app’en
  • IP-adresse

Ved din tilmelding til XHALE godkender du samtidig, at dine data som udgangspunkt gemmes i 2 år efter dit seneste login og må anvendes til evaluering af programmet. Dine data vil blive behandlet 100 % fortroligt. Du vil kunne blive kontaktet i forbindelse med evaluering af programmet. Efter to år vil dine personlige data ikke længere være i vort system.

Du kan altid skrive til apa@cancer.dk og bede om at få dine data slettet.

Kontakt i forbindelse med evaluering

Da XHALE løbende bliver evalueret og forbedret, vil man som bruger kunne opleve at blive kontaktet omkring sin rygestatus og brug af programmet.

Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at besvare disse spørgsmål. Kræftens Bekæmpelse behandler alle besvarelser fortroligt.  

Hvis du sletter din profil, vil du ikke modtage flere beskeder fra XHALE. Hverken støttebeskeder eller henvendelser i forbindelse med evaluering.

XHALE
Kræftens Bekæmpelse
Gratis i App Store
XHALE
Kræftens Bekæmpelse
Gratis på Google Play
shemaleup.net